På Institut for Vokal Lydterapi har vi fået bier. Duften, diversiteten og bi-lyden har helende egenskaber, som vi gerne deler med dig.
I en af Instituttets tre træhytter har bi-avlerne Hank og Petra bygget en ny Api-terapi bænk også kaldet en Bi-bænk. Bænken er af træ og indeni er der plads til to bifamilier . Bierne har fri adgang fra bænken gennem ydervæggen, og der er et net, som holder dem fra at få adgang ind i hytten. Lyden af biernes summen trænger op igennem bænken, hvis træ plader har store huller, så man med kroppen kan opfange de fine vibrerende lyde fra bierne.
Api-terapi er meget udbredt i øst-landene især i Ukraine, hvor selv præsidenten har sin egen Api-terapi bænk. Når man lægger sig på den let summende bænk, afspændes kroppen og man føler sig omsluttet af noget trygt og oprindeligt.
- Hinduistisk symbolik: I den vediske tradition findes Bhramari (bi-gudinden), hvis summende lyd menes at resonere med hjertechakraet og skabe balance.
- Lavfrekvente vibrationer: Bierne skaber en konstant summen ved ca. 200-250 Hz. Denne lyd og de medfølgende fysiske vibrationer virker beroligende på det menneskelige nervesystem.
- Reduktion af stress: Mange oplever, at lyden virker som hvid støj, der sænker cortisolniveauet (stresshormon) og fremmer afslapning.
- Vibroakustisk effekt: Det beskrives ofte som en “mikromassage” af kroppens celler, hvilket traditionelt er blevet forbundet med smertelindring og bedre søvn.
- Struktureret vand, er den fuldkommen rene og energifyldte del af vand, som ligger i et meget tyndt lag på overfladen. Formen på struktureret vand er identisk med de heksagoner, som bierne bygger deres vokstavler i.
Githa Ben-David eksperimenterer med bænken og er selv meget glad for at ligge på den, idet den fører en ind i en dyb ro. Hun har en idé om at stille vand på bænken om natten og undersøge, om vandets struktur ændres, for hvad nu hvis biernes lyd, som ligger i den ende, hvor DNA -et påvirkes (25 Hz får vand til at sno sig), kan oplade vores drikkevand og gøre os raske og sunde?
Se video med vand som snoer sig ved 25 Hertz her:


