Livskrise

2026-02-18T00:31:51+00:00
  • Lene Grønbech

Svær proces  
“Jeg har gået hos Lene i et intensivt forløb gennem en svær proces i mit eget liv. Jeg er selv terapeut og søgte lydterapi som et forsøg, og det har været en meget positiv og berigende oplevelse. Både at udtrykke sig med lyd og at modtage lydhealing har virket meget stærkt på mig, og Lene har været rigtig god til at opfange hvor jeg var og at lave en intervention som havde samklang med mig.
Det har været en fantastisk oplevelse at modtage lydhealing, og mærke hvordan Lenes tone vibrerede inde i kroppen på mig og frigjorde energi i stort mål. Det er en meget særlig oplevelse, også fordi den er uforklarlig ud fra det, vi normalt tror om virkeligheden, men jeg kan love for det virker!”
Psykolog, Peter Søndergård

Depression

2026-04-26T21:49:09+00:00
  • Jytte Johansen

Depression
Klienten fik konstateret diagnosen: depression i svær grad. Forløb, en enkelt time – sang sig fri. Har ikke været deprimeret siden. I skrivende stund nu ca 3 år siden.

Depression

2026-04-26T21:34:06+00:00
  • Githa Ben-David

En ung pige, som har været indlagt, har sluppet antidepressiv medicin. Kombinationen af Regressiv Cellesang, lydhealing sammenholdt med klientens evne til at åbne sig for lyset har virket formidabelt. Pigen synger selv videre med cd’en Rising.

Depression

2026-04-26T18:03:41+00:00
  • Anonym

Depression 

En kvinde som havde lidt af mangeårig depression, mistede sin depression efter en gang regressiv cellesang fulgt op af daglig sang med Githa BD’s CD: Rising. Sangen gav hende tilsyneladende det sidste gennembrud. Hun havde i årevis arbejdet med en god psykolog forinden.

Kronisk betændelse i tandkød

2026-04-26T23:05:42+00:00
  • Susan Andersen, Brønshøj, Denmark

Kronisk betændelse

Vedvarende symptomer med hosten hver morgen og ømhed/betændelse i tandkødet forsvandt fuldstændig efter bare 1 behandling. Symptomerne kom ikke igen.

Betændelse i hjernebark

2026-02-18T00:18:58+00:00
  • Githa Ben-David

Kronisk Betændelse 

En kvinde med kronisk betændelse i hjernebarken og ind bag det højre øre forårsaget af en hudlap, som voksede indad, stod for at skulle opereres i hjernen. Den forestående operation fyldte hende med angst (kunne gøre hende lam) og falder sammen med skilsmisse situation. Under lydscanning med  dybe undertoner begynder betændelsen at dryppe ud af højre øre på kvinden. Denne sang selv videre hjemme og formåede snart at synge nogle helt utrolige undertoner. Hun fik tre behandlinger hos Githa og gik siden til klangmassage med skåle, (tættere på hendes bopæl), visualiserede og sang dagligt. Ved tjek på hospitalet inden operationen, anså lægen betændelsen som forsvundet, hvorfor operation blev opgivet.

Angst

2026-04-26T23:09:49+00:00
  • Phillip Adam Dalsgaard, Silkeborg

Angst (Phillip Adam Dalsgaard)
En kvinde på 40 år har så megen angst, at hun har svært ved at forlade sit hus. Hun tør ikke køre bil.
Tre gange vokal Lydterapi har givet hende ro, mindre angst, og hun  står mere ved sig selv og kan køre bil.

Beskadiget Iskiasnerve, dropfod

2026-02-18T00:15:12+00:00
  • Githa Ben-David

Beskadiget Iskiasnerve (Githa BD)

For 11 år siden fik jeg nye hofter med 2½ måneds mellemrum. Den 1. gik godt, men i den venstre kom kirurgen til at beskadige iskiasnerven, så jeg fik dropfod og mistede følelse og bevægelse i den halve side af hele benet, (foden var helt uden følelse og bevægelse). Jeg har lige siden trænet, og genvundet ganske lidt følelse og bevægelse i fod og ben. Efter at Githa lydhealede iskias nerven kunne jeg løfte benet højere, og blev helt forskrækket først. Derefter kom der mere følelse i foden med en del smerte, fordi de gamle nerver kom til live med en ny følelse. Jeg kan bevæge tæerne. Det går stadig fremad. Det er jo mange år, hvor jeg ikke har kunnet forskelligt, f.eks. ikke bevæge tæerne og gå normalt.
Det er intet mindre end et mirakel.

Tinnitussen er ikke væk, men den er mildere, efter du lydhealede mig.

Linda Lindberg 2017

Allergi – undertonebehandling – fuld narkose

2026-02-18T00:09:31+00:00
  • Githa Ben-David

Allergi (Githa BD)
Da jeg sang undertoner ved en kvindes ben, forsvandt hun langt væk. Det vil sige, hun holdt op med at svare på mine spørgsmål. Et kvarter efter “vågnede hun” og sagde som det første: “Jeg har været i fuld narkose, jeg ville skrige, men blev revet væk ind i mørket.” Da jeg senere kontaktede hende og bad hende nedskrive, hvad der var hændt, huskede hun intet. Men jo, hun var kommet af med fire af fem allergier, og når hun tænkte tilbage, var allergierne startet kort efter, at hun som tolvårig havde været i en meget angstpræget fuld narkose. Hun er den eneste, som jeg har oplevet reagere ved at gå i fuld narkose, selvom jeg må vedgå at mange falder i dyb søvn under vokal lyd-terapi.

ADHD – Pige 8 år, 6 behandlinger

2026-04-26T23:27:16+00:00
  • Rune Elkjær

To piger blev udvalgt til forsøget, som blev annonceret i Odder lokalavis. Den ene 15 år er blevet smidt ud fra flere skoler grundet vold, har været anbragt i støttefamilie og været indlagt for t skære sig selv i håndledene. Ingen skoler vil have hende.

Den anden er 30 år, har ikke haft menstruation siden 18 år, indlagt grundet anorexi, angst, er blevet fejlbehandlet som havende personlighedsforstyrrelse. Nu diagnosticeret med ADHD. Hun har aldrig kunnet arbejde.

Pigerne behandles hver for sig 2 x ugentligt i en måned, herefter en gang ugentligt i en måned. De behandles separat med vokal lydterapi af  Jytte Johansen (social pædagog med specialet i ADHD & autisme) og Githa Ben-David.

Begge piger kommer sig bemærkelsesværdigt, til trods for at den 15 årige var decideret imod behandlingen fra starten af. Hun kommer i skole igen, slipper sin medicin og er velfungerende. I dag studerer hun og har job ved siden af. Den 30 årige får menstruation under forløbet – for første gang i 12 år. Hun begynder at mærke sine følelser igen og med støtte begynder hun gradvist at se sin angst i øjnene. Hun får en kæreste og begynder for første gang i sit liv at arbejde. Begge piger vil gerne fortsætte behandlingen, men deres tilknyttede kommuner vil ikke samarbejde (Lyd-terapeuterne har arbejdet gratis i 2 måneder).

Go to Top