Kære Alle
Natten til i dag drømte jeg om store flade sten i runde former. De blev lagt ovenpå hinanden, og som afslutning skulle der en hexagon formet sten ovenpå.
På internettet viste det sig at fænomenet findes, idet lava ved jævn størkning danner hexagoner, som også er den geometriske form bier bygger voks i, og den sekskantede form som lyden “Aar” har. Stenene gik igen i en længere drøm. Konklusionen var hele tide hexagon formen. “Det er naturligt og enkelt, men du har brug for hjælp ude fra”, lød beskeden.
Professor Gerald Pollack (inspireret af den japanske professor Gilbert Ling) har fundet frem til, at vores celler er dannet af struktureret vand – gelé, The Fourth Phase of Water, som manifesterer sig i hexagoner. Dvs. den sunde celleform er sekskantet som biernes voks. Det er min tese, at overtonerne i vores hengivne sang strukturerer vand/genskaber hexagonformen i celler som har mistet deres oprindelige frekvens.
Cases til International Water Conference i Lisabon, ser vi meget frem til, da vi her vil lave en “poster” med “testimonies” – Film med små interviews med klare cases af nogle af jer, der er blevet helbredt. Her er et eksempel på et interview jeg lavede med Rikke Qvist d.1.8.2024. Hun var terminal cancer patient, men har netop fået at vide, at hun er cancer fri. Jeg er meget taknemmelig for at Rikke har tilladt mig at dele dette interview med jer:
https://www.youtube.com/watch?v=u08N1UNrPeE
Hvis nogle af jer er blevet helbredt ved vokal lydscanning/frisynging for en lidelse, som var klart diagnosticeret, af en af mine studerende eller undertegnede, vil jeg gerne høre fra jer. Da gode, klare cases nok vil kunne interessere videnskabsfolk.
Mini-foredrag om vand og vokal lyd, Garagesalg af bøger/Cd’er samt selvpluk af Økologisk Frugt:
Søndag d.6.10 og d.13.10 på Gilalai, Lemmestrupvej 15, 8300 Odder.
Begge dage kl. 13 -15.30. Foredrag hvor vi synger for vores vand k. 13 -13.30. Der kan betales kontant.
Der gives gaver i form af enten bøger eller CD’er til en værdi af op til 200 kr til alle som køber for over 300 kr.
Online kursus i Extra Ordinære Meridianer er fuldt og kører fra d.11-17 August i to hold med deltagere fra USA, Taiwan, England, Danmark, Norge, Belgien, Tyskland. Tak for den store interesse. Jeg glæder mig meget til denne uge.
Tørke i Spanien har skabt ændrede planer om Retreat på Molino Del Rey :
Tørken i Spanien har været usædvanlig hård denne sommer. hvor der har været op til 45 grader. Derfor har vi netop aflyst at holde to måneders retreat i Februar, Marts måned på Molino del Rey. Vi kan ikke vide hvordan situationen bliver. Derfor. Derimod er det sikkert, at der er vand nok til at holde kurser i November, December, hvorfor vi netop har bestilt en ekstra uge fra den 8 -15 December. Der er International Education ugekursus fra d.17-24 nov., De 12 grundmeridianer aktiveres med Hung Song 24-1.dec, 8 Extra Ordinary Vessels d.1-8 Dec. Her efter Retreat uge 8-14 Dec Den sidste uge bliver en Sang til Selvhjælp retreat uge med 3 timers daglig fællesopvarmning, sang og lydhealing hver morgen/ meditation aften i 6 dage plus mulighed for tilkøb af behandlinger. Derudover bliver der lignende to ugers “Sang til Selvhjælp Retreat” d.13 -27 April. Prisen for undervisningen bliver 3500 kr for 6 dage for retreat uger. Morgen- undervisningen vil også kunne købes online. Deltagerne fotograferes ikke. Pris for kost og logi på Molino del Rey følger senere. Sang til Selvhjælp Retreats er endnu ikke slået op. Vi arrangerer minibus fra Malaga. Man arrangerer selv sin rejse. Evt. kan du blive skrevet op ved henvendelse til githabendavid@gmail.com
Opfølgning på Tomhed. I Prædikerens bog står der (lyt gerne til Leth fortalt i radioen): “Al søgen efter at udfylde vore egne begærer er “endeløs tomhed””. Man har beskrevet den grundlæggende tomhed bag alt liv allerede for 2-3.000 år siden. I arbejdet med de 8 Extra Ordinære Meridianer, renser vi vores essens ved at rense “Chong Mai’s” kanaler (bl.a.). Når det lykkes – opstår der tomhed – simpelthen fordi der bliver plads til dit oprindelige lys. Lige når det sker, føles det tomt, for de skygger du har været vant til at leve under, forsvinder og derfor må organismen favne tomheden for at give plads til lyset. Så vid, at det går over og fører til noget godt, hvis du lider under følelsen af “tomhed”. Hexagonerne falder på plads. Grundstenen manifesterer den essens du er. Drømmen går i opfyldelse.
Hexagoniske toner her fra
Githa Ben-David