Resonans med dominoeffekt kan forekomme i en gruppe, hvor en af deltagerne synger sig fri.
Sangeren udtrykker en emotion, der vækkes idet der skabes kontakt til et bestemt traume.
Det sanglige udtryk af emotionen kan vække genklang i andre, der har et lignende traume, som vækkes til live af tonen/udtrykket.
Således kan selv alvorlige traumer, som et menneske ikke har kontakt til blive vækket til live, når de oplever en med-kursist synge sig fri. Som passiv lytter oplever man sit traume røre på sig, idet man føler sig berørt og måske bliver grådlabil. I nogle tilfælde kan der komme fysiske reaktioner som kvalme, og eller kroppen reagerer ved at ville skrue sig på plads gennem bevægelser, man ikke selv er herre over.